Velkommen til Sara Louise / Bastex ApS
Bastex ApS blev etableret i 1989 som leverandører af tøj til kvinder i alderen 25 +. Siden starten har Bastex ApS arbejdet sig op til i dag at være et velkonsolideret, troværdigt AAA-rated firma.
Bastex ApS har altid set sig selv som leverandør af let omsættelige varer i god kvalitet til favorable priser. Samtidig har det været af afgørende betydning at kunne levere sikkert og hurtigt. Derfor var og er kernen stadig i Bastex ApS filosofi, at kunne betjene vores kunder netop når de har behovet. Derfor kan Bastex ApS kunder bestille varer i dag og få varerne leveret dagen efter.
I gennem årene har Bastex ApS været synonym med et præstations-mærke frem for et livsstilmærke. Fokus på Bastex ApS kunders indtjening, samt let omsættelighed har altid været et must for os.
I takt med vores kunders ønske om at signalere mere selvstændighed samt personligt præg har Bastex ApS introduceret et mere livsstils-orienteret brand "Sara Louise" som et supplement til den øvrige kollektion. Stadigvæk med vægten lagt på : let omsættelighed, god kvalitet til favorabel pris samt omgående levering. "Sara Louise" er et brand, som i høj grad henvender sig til kvinder, som er prisbevidste, og som sætter kvalitet, funktionalitet i tøjet samt livsglæde højt.
Siden "Sara Louise" blev introduceret i 2001 har vi oplevet en kraftig vækst i netop denne kollektion. Tidens trend og personlige præg forsøger vi at overføre til denne kollektion uden at gå på kompromis med Bastex ApS filosofi.
Bastex ApS er i dag repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Island, Grønland samt Finland. Vores sælgere kan præsentere nye varer for vores kunder hver 4. uge, hvilket hjælper mange kunder til først at bestille varer, når behovet opstår.